Leosalle 63
6270 Tønder
Telefon: 3052 9333
Mail: h.risager@p-huset.com
Hører du stemmer?
Kære Kvinde :-)
Hvor har jeg glædet mig til at skrive til dig igen. Jeg er utrolig glad for, at du har valgt at træde ud af din egen skygge. Velkommen i klubben :-)
Jeg har lyst til at fortælle dig lidt om, at jeg hører stemmer, og jeg tør væde på, at det gør du også.
Jeg har to stemmer i mig. Den ene er min bedste veninde, og den anden er hende, der udgiver sig for at være.
Den værste er hende, der udgiver sig for at være. Hun er altid imod det nye, og det vi ikke plejer at gøre. “Det her kan du ikke. Det er du ikke dygtig nok til. Det kan de andre klare meget bedre. Hvad tænker andre mennesker? Det går bare galt! Ja…jeg bakker dig ikke op!” Osv. Kan du høre hende? Hun dræner dig for energi, og forhindrer dig i at mærke selvtillid og selvværd.
Bestigningen af dit indre Mount Everst
Den bedste derimod er hende der siger: “YES! Go for it! Du kan godt. Det skal nok gå alt sammen. Du finder ud af det undervejs, og ellers er der nogen, der hjælper dig. Hvornår skal vi i gang?” Osv. Kan du også høre hende? Det er hende, der giver dig energi, og hjælper dig med at føle selvværd og selvtillid.
Det er hende, jeg har det sjovt sammen med, fordi hun får mig til gang på gang at gøre nye uprøvede ting. Det er hende der får mig op at flyve – højt op i himlen, og hende der får mig til at bestige de indre bjerge i stil med Mount Everest og overvinde alle de indre forhindringer. Det er hende, der som Pippi siger:
“Det her har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg godt!”
Hende elsker at jeg at være sammen med, fordi det er sammen med hende, jeg skaber det liv, jeg efterhånden elsker mere og mere :-)
Sådan har det ikke altid været. Jeg har tidligere i perioder haft hende, der udgiver sig for boende i mig i lang tid. Jeg troede faktisk, at hun havde ret, når jeg hørte hende, og at den anden stemme, som jeg allerhelst ville lytte til talte usandt. Hun kunne få mig til at sidde gemt under et tæppe og føle, at jeg ingenting kunne finde ud af, at alt var håbløst, og at intet af, hvad jeg gjorde, nyttede.
På et tidspunkt i mit liv gik det op for mig, at når jeg var i krise eller store udfordringer, så var det ikke hende, der udgav sig for, jeg fik hjælpen fra. Nej – det var fra min allerbedste veninde, hende hvis stemme opmuntrede, hende der huskede mig på alt det, der var gået godt. Og jo mere jeg lyttede til hendes stemme, jo bedre gik det, og jo bedre fik jeg det :-)
Stemmen der får mig til at tro på mig selv
Så jeg besluttede mig for at lytte mere og mere til min bedste venindes stemme, den gode stemme, den dejlige stemme. Den stemme der får mig til at tro på mig selv, den stemme der siger, at det er ok at det ikke gik så godt. “Du prøvede i det mindste, Hanne!” Den stemme der siger “YES! Godt gået! Prøv igen! Du kan godt, du skal bare finde en anden måde at gøre tingene på!”
Hvilken en af stemmerne vil du helst lytte til? Det tror jeg godt du ved, også selv om det bevirker, at du ind imellem kaster dig ud i udfordringer, som du aldrig før har prøvet. Stemmen får dig til at udfordre det værdifulde i dig, det der udvikler dig til at blive den bedste udgave af dig selv.
Prøv nu at gøre følgende:
- Identificer stemmerne. Hvilken én af dem er din bedste veninde? Du ved godt hvilken stemme du aller aller helst vil lytte til
- Acceptér at du indeholder begge stemmer
- Beslut dig for hvilken stemme du vil lytte til – du kan mærke forskellen i kroppen
- Send medfølelse til din værste veninde – hun trænger til det. Tænk på hvor meget hun har været på overarbejde med alle hendes bekymringer for dig:-)
- Brug din humoristiske sans. Giv de to stemmer navne :-) Klæd dem på :-) Joke med din værste veninde – hun trænger til det :-)
- Når din værste veninde går på banen, så byd hende velkommen og sig så efterfølgende til hende, at du er glad for hendes passen på dig, og at hun iøvrigt godt må holde fri. Hun vil elske dig, fordi hun trænger til at holde fri :-)
Husk på – du har altid valget!
Jeg glæder mig til at høre fra dig, og ikke mindst dine gode historier om, hvordan du bruger din bedste veninde – stemmen over alle stemmer - til at skabe dit liv med.
Mange kærlige hilsner
Hanne :-)
Kære Hanne.
Jeg tror jeg har 4 stemmer! 2 når jeg er på arbejde, 2 når jeg har fri.
På arbejde har jeg lært at lytte til den “gode” stemme, og kan sige fra og til. Jeg har sjældent svært ved at sige personlige ting til mine kollegaer, fordi det ikke er personligt, men fagligt. Jeg kan analysere på dét jeg vil sige ud fra et fagligt synspunkt, fordi det ikke er MIG som person det handler om men jobbet. Jeg er rigtig god til at ligge arbejde fra mig når jeg kommer hjem, også på trods.. Kom dog til en erkendelse for nogle år siden at det var nødvendigt for mig at finde et andet arbejde, idet jeg var i en situation, hvor jeg alligevel tog det med hjem, og kunne mærke ( med den gode stemme ) at “nu var det nu” at skifte job.
Dét der med ikke at tage arbejde med hjem, lærte jeg som nyuddannet hvor jeg var ansat i flygtningebørnehave. Der var børn, hvis forældre havde været udsat for tortur, børn der ikke fik ordentlig mad, en far der truede med at slå alle pædagoger ihjel han fik tilhold 5 år, og måtte ikke vise sig i nærheden af os pædagoger. Jeg overvejede hvor langt der var fra altanen og ned på jorden, hvis han skulle dukke op..
Jeg blev nødt til på det tidspunkt at tænke: “Du redder ikke nogen ved at tage job med hjem”. Er det så den gode stemme?
Privat er det en ganske anden sag fordi jeg er MOR!! At få et barn sætter tingene i et ganske andet perspektiv..
Man er pludselig underlagt et væsen der er større end én selv, hvilket er skræmmende og ufatteligt .
Og dér kommer den dårlige veninde ind i spillet, fordi:
Gør jeg det godt nok?
TRIVES han, min dejlige søn..
Har han det godt med vennerne?
Kommer han ud i noget snavs når han bliver ældre, BLIVER han til noget?
Tænk hvis han fravælger at have noget at gøre med mor og far når han bliver voksen..
Intet er givet på forhånd, og dét synes jeg er rigtigt, rigtigt svært, og lige netop dér kommer den veninde jeg ikke vil have..
Mor rollen er en udefinerbar størrelse.
Jeg er den yngste af 6, og os søskende har da i dén grad forskellige opfattelser af hvorledes vores mor var! De 2 ældste siger hun var en prøvelse uden lige, hysterisk og absolut ikke børneglad.. Men jeg og mine yngre søskende har jo et ganske andet billede.
Det farver vel også MIN virkelighed.
Hilsen Jane. Og Tak for en dejlig side..
Kære Jane :-)
1000 TAK for dit indlæg.
Det skal have lov til at stå “alene”, fordi det så flot taler for sig selv.
Mange varme hilsner Hanne
Kære Hanne, Jane og andre med-læsere. Ja, hvor er det vigtigt at være opmærksom på de stemmer der taler til os selv i vores indre. Her er et godt citat som også handler om vores indre stemmer: “Det er helt umuligt” sagde Tvivlen. “Det er alt for farligt” sagde Frygten. “Det er også unødvendigt” sagde Fornuften. “Men du skal gøre det alligevel” hviskede Hjertet… og hjertet er selvfølgelig vores ægte veninde:-)
Og så er det altså sjovt Hanne, at du nu igen skriver om noget, som jeg synger om i én af de sange jeg lige nu er ved at gen-indspille: I Everyday you have a choice lyder C-stykket:
The voices in your head were never who you really are
but only what they’re fooling you to be
The silent voice behind the noise is living in your heart
waiting in the sacred silent room to set you free.
Sidste gang var det jo Bird, om fuglen der ikke troede den ku flyve, men:
then the other day an angel came my way
she whispered in my ear: there’s something you must hear
I’ve got your little bird and finally it heard
the fundamental sound of angels all around
so go on baby doing your thing – you can fly you can sing
og nu det her om stemmer og de valg vi har. Syncronicitet eller hva? Er spændt på hvad du skriver næste gang:-)
Kærlige hilsner fra Jane