Foredrag

Jeg er meget optaget af livet og ikke mindst af, hvor meget vi kan få ud af livet som børn, unge, forældre, og som fagpersoner, eller måske bare ganske enkelt som de mennesker vi er.

Mine foredrag handler om, hvordan vi som mennesker med venlighed og imødekommenhed kan være med til at motivere, støtte, inspirere og dermed at skabe positiv udvikling og de bedste vækst betingelser for hinanden og os selv.

Alt sammen med afsæt i anerkendelse og styrker samt tilsat en portion humor :-)

Kontakt mig så vi kan få en snak om,  hvilke emner du forestiller dig foredraget skal indeholde, så skræddersyr jeg efter dit behov.

Det er jo helt fantastisk, hvis vi kan få en følelse af at lykkes.
Og så er det rart at have nogen at dele det med :-)


Udtalelse:

Camilla Mehl-Ludvigsen,
formand for børnehaven Gnisten i Orte:



I Gnisten børnehave holder vi hvert år et arrangement for både forældre og pædagoger, hvor formålet er at sætte skarpt på hvordan vi får det bedste frem i vores børn. I år, 2010, havde vi valgt at fokusere på anerkendende pædagogik.

Efter grundig research fandt vi frem til Hanne Aalling Risager, som kom og holdt et forrygende foredrag for os alle. Hanne fortalte på en levende og medrivende måde små historier og anekdoter, som understregede den grundlæggende pointe i tanken om anerkendende pædagogik. Hanne fik på den måde formidlet en hel del teori let og ubesværet. Undervejs inddrog hun forældrene gennem små opgaver og via tankevækkende spørgsmål.

Det var en helt igennem god og lærerig aften for os alle.