Supervision / Coaching

Supervision er et fantastisk redskab. Det skaber arbejdsglæde, energi, begejstring, og udvikler modige mennesker, der kan, vil, tør og gør det.

Supervision er for dig/jer der gerne vil:

  • Åbne op for den i forvejen eksisterende viden og erfaring
  • At skabe tillid og tro på at det der i forvejen er, er OK
  • Sætte gang i udviklingsprocesser
  • Gøre det ubevidste til det bevidste
  • At kunne se muligheder fremfor begrænsninger

Jeg har gennem mange år beskæftiget mig rigtig meget med supervision. Det betyder, at jeg efterhånden har udviklet min egen teknik, som er en kombination af supervision, coaching samt intuitiv rådgivning. Jeg kan fornemme, hvilke spørgsmål eller historier der skal til for at skabe refleksion og bevidsthed, og det er det, jeg bringer i spil.

Supervisionen bliver ofte brugt som opfølgning på et kursusforløb som hjælp til at fortsætte den positive, inspirerende og udviklende proces der igangsættes på første kursusdag. Derudover bliver supervisionen brugt til at skabe dybere forståelse samt indsigt i processen fra første kursusdag til næste gang. Det betyder rent praktisk, at der hver gang afsluttes med hvad personalegruppen, medarbejderen eller lederen vil arbejde videre med, og at supervisionen bruges til opfølgning. Der gives lektier for :-)

Supervision tilbydes også uden forudgående kursusforløb.

Jeg superviserer ledere, medarbejdere individuelt og grupper.