Leosalle 63
6270 Tønder
Telefon: 3052 9333
Mail: h.risager@p-huset.com
Sig det med blomster
D. 08.12. 2011
Kære Kvinde :-)
Det kribler i fingrene for at skrive til dig igen, og især fordi jeg ved, at du læser mine breve. Så du går sikkert og venter – spændt på at høre nyt.
Denne gang har jeg besluttet mig for at skrive til dig om emnet selvfølelse, fordi jeg oplever, at rigtig mange mennesker har en utrolig dårlig selvfølelse, dvs. en dårlig følelse med
og omkring sig selv.
Prøv lige at mærke efter engang, når jeg skriver det til dig. Hvordan har din selvfølelse det lige nu?
Hvis den er ok, så er det jo bare dejligt :-)
Jeg har gennem mange år haft en dårlig selvfølelse, som gav sig udslag i, at jeg
følte, at jeg ikke var noget værd, jeg havde svært ved at tage imod gaver, jeg
kunne slet ikke tro på den ros jeg fik osv.
Kan du nikke genkendende til det?
Det man ikke altid kan sige med ord men kun vise gennem handling
Jeg oplevede, at når der var nogen, der gav mig noget spontant, så gik jeg helt i baglås, og kunne slet ikke tage imod. Samtidig når jeg selv fik lyst til at give et andet menneske noget spontant, og blev afvist på gaven, blev jeg utrolig ked af det. Følte mig afvist og det gav mig en følelse af ikke at være god nok. Ind i mellem oplevede jeg at få en kompensationsgave for min gave, og det gjorde mig faktisk også ked af det, fordi jeg bare havde lyst til at give vedkommende en gave eller en blomst uden at skulle have noget retur. Bare et ønske om at give til vedkommende. Det man ikke altid kan sige med ord men kun vise gennem handling.
Hvis jeg fik komplimenter vedr. påklædning eller andre ting, nedgjorde jeg komplimenten ved at sige, at det var købt på udsalg, det havde ikke været så dyrt. Osv. Hvis jeg fik ros for mit arbejde, så fik jeg straks flyttet rosen over på andre, eller sagde at det ikke havde været så slemt at lave. Nedgørelse, nedgørelse, nedgørelse.
I stedet for bare at sige TAK og tage imod. Det kunne jeg simpelthen ikke finde ud af.
På et tidspunkt tænkte jeg, at det måtte kunne gøres anderledes. Jeg begyndte at lægge mærke til, hvad jeg følte og tænkte, når jeg selv gav komplimenter. Mente jeg det fra hjertet, eller gav jeg af høflighed, og fordi det blev forventet? Og sagde jeg i virkeligheden noget jeg ikke mente???? Hvordan føltes det, når jeg gav det forventede, og hvordan føltes det, når jeg gav af hjertet? Forskellen var virkelig til at føle på :-)
Jeg kunne tydeligt mærke forskel på min selvfølelse. Når jeg gav med hjertet og dermed mente gaven eller komplimenten, føltes det bare godt at være i kroppen.
Et smil og en TAK
Jeg begyndte nu også at kigge lidt på det ”at kunne tage imod”. Jeg tænkte, at når jeg blev ked af en afvisning på noget, der var givet med hjertet, hvordan oplevede andre mennesker det så ikke, når jeg ikke kunne tage imod. Jeg besluttede at begynde at øve mig på bare at tage imod med et smil og TAK. Bare tage imod og tænke, at det menneske der gav, mente det.
Og ved du hvad…….det virkede i løbet af ganske kort tid, fordi jeg selv tog ansvar for, hvad jeg
selv tænkte og mente, når jeg gav. Det gjorde at det også virkede når jeg modtog. Jeg behøvede ikke længere bruge energi på om vedkommende mente det, eller bare var høflig. Fordi jeg selv mente det :-)
Det giver en utrolig god selvfølelse, fordi jeg ikke længere foregiver. Jeg er ærlig…….først og fremmest overfor mig selv, og det er det der giver den gode selvfølelse.
Jeg begyndte nu at eksperimentere med at få min selvfølelse til at blive bedre og bedre. Jeg havde på et tidspunkt fået anbefalet at købe en buket blomster til mig selv. Jeg kan huske, at jeg tænkte: ”Nej! Hanne, det kan du da ikke! Derefter tænkte jeg: ”JO! Selvfølgelig kan jeg det”, og gjorde det! Så jeg købte buketten og nød den bare hele weekenden. Tænk sig den var til mig. Det gav mig en indre følelse af at være noget værd, og den følelse var rigtig god.
Tænk dig! Jeg gav mig selv lov til at gøre det. Fordi det er det, det handler om…..at
give sig selv lov til, at give slip på indgroede nedgørende vaner. Træd ud af
din egen skygge, kære kvinde :-)
Tips til hvordan du kan arbejde med at udvikle en god selvfølelse:
- Send dig selv en mail hvor du roser dig selv for din indsats og bevilger
dig en fridag, eller at inviterer dig ud at spise – tro mig….det giver den herligste følelse - Gå ind til en gartner og bestil den smukkeste buket bestående af dine yndlingsblomster, få den pakket smukt ind, og tag den med hjem. Nyd at pakke buketten ud, og sæt den et sted hvor du kan se den hele tiden mens den blomstrer. Det er fantastisk at opleve
- Se dig selv i spejlet om morgenen og sig så højt: Kære Kvinde eller dit navn. I dag skal vi to være sammen hele dagen og det bliver en fornøjelig dag! Jeg kommer selv til at grine højt hver gang jeg siger det, og det giver en fantastisk start på dagen.
- Hold din mund! Hvis du ikke kan stå ærligt ved det du siger. Du behøver nødvendigvis ikke altid at give din ærlige mening til kende, hvis der er noget du ikke kan lide eller er uenig i. Det giver en dårlig selvfølelse….og den smitter :-)
-
God selvfølelse smitter – så jo mere du giver jo mere får du retur. Valget er dit!
Giv slip på alt hvad der giver dig en dårlig selvfølelse, tag hele tiden den gode
følelse ind, mærk den, vær i den, nyd den. Den er dig :-)
Prøv det kære Kvinde. Stimuler og værn om det smukke du har i dig, det er du værd.
Og tro mig – verden bliver et noget bedre sted :-)
Jeg glæder mig til at læse om, hvad du gør for at skabe en bedre selvfølelse ud fra mottoet “Find det der virker og giv det videre”.
Mange varme og kærlige hilsner
Hanne
Kære Hanne,
Tak for dit indlag og fordi du sætter forkus på det her.
Jeg tror måske til en vis grad, det er en generationsting, og at vi mange af vi unge kvinder er langt bedre til at give os selv blomster, friaftener og belønninger. Til gengæld kæmper min mand med den dårlige selvfølelse og netop det med at tage imod hjælp og – især – at bede om hjælp er et problem. Og så er der ikke langt til at projicere den dårlige selvfølelse over på mig.
Så min udfordring er at holde min egen tank velforsynet nok til ikke at lade mig forlede af hans impulser – stor udfordring – og holde fast i, at jeg fortjener de belønninger, jeg tildeler mig selv. Også når det er et hvil og hele huset roder! :-)
Jeg gav og fik gaver i går hele dagen, og de gik lige i hjertet på mig allesammen. Det var fantastisk !!
Le grande finale var da jeg, på Netto’s p-plads var i limbo ml. at sparke til min mands bil (en af dem med en knap i stedet for nøgle til tænding) og at kysse den på køleren, for at få den til at overgive sig og rent faktisk starte når jeg trykkede på den sk…. knap!
Det bevirkede det fineste jule-lysshow da bilen selvsagt tænder lyset hver gang jeg trykker på knappen for at se om den skulle have ombestemt sig og starte.
DET opdager heldigvis Ottos far fra fodbold, da han går forbi(man ved vel hvoran man tiltrækker sig gode mænds opmærksomhed)
Jeg spørger om han ved hvordan man bliver venner med knappen så bilen starter?? Det ved han ikke lige umiddelbart, men han stiller glad sin viden og handlekraft til rådighed. Han sætter sig ind og trykker på knappen, bilen spinder derud af. ‘Det var det jeg sagde. Den ville ha en mand’ udbryder jeg. Han griner Siger’hils hjemme’og går videre.Ren win-win, gaveregn og kærlighed til folket. Hvem siger det ikke er guld at være præcis 42, centreret og agere ud fra sin kvindelighed ? Ikke mig!!
Ha en dejlig ruske-dag Hanne.
Kære Stine :-)
Dejligt med din kommentar. Jeg bliver rigtig glad over, at du har det, som du har det :-)
Jeg tror du har meget ret i, at den yngre generation er bedre til at give sig selv. Der har I lært noget af os, og hvor der det dejligt :-) Så har I den del mindre at slås med :-)
Når jeg tager temaet op, er det fordi jeg oplever at flere kvinder – også unge og yngre – stadig bokser med en dårlig selvfølelse. Det er vigtigt, at der virkelig mærkes efter, når “nu giver jeg mig selv” rykker ind. Det jeg mener er, at det ikke bare må blive noget jeg gør, jeg skal også kunne føle det. Ellers giver det en følelse af tomhed, og så efterlades der en trist følelse af ikke at lykkes.
Og så synes jeg det spændende med din kommentar vedr. din mand. Da jeg lagde mit blogindlæg ud på min Facebookside, skrev jeg: “Indlæggene på siden må også MEGET gerne læses af mænd – jeg tænker at der også er noget til jer – måske er ønsket om en god selvfølelse ikke kun en kvindeudfordring – eller et ønske om at blive bedre til at forstå din kone, kæreste, samlever //:-)”
Jeg skal lige tygge lidt på, hvordan der kan arbejdes videre med den vinkel.
Mange varme hilsner Hanne
He…he…Kitt :-)
Sikke en god selvfølelse den hjælpsomme mand må have gået fra dig med.
TAK for dit herlige og humoristiske indlæg….fra en kvinde på 42 år! Fordi det er vel det livet handler om: At føle guld værd.
TAK i lige måde med ruskedagen, Kitt :-)
Helt enig med dig, Hanne. Der er altså også mange unge mennesker, som kæmper med lavt selvværd. Og jeg mener selvværd og ikke selvtillid (smiler).
Jeg oplever det specielt, når jeg kommer rundt og underviser, at en del, både unge og gamle i et fag, er faglig dygtige, men ikke tror nok på, at de nu også kan. Hvis en kollega eller to så har fortalt dem, at de nærmest er uundværlige som kollega og sparringspartner, så begynder de at tro på, at det måske er ok. Modsat kan en kollega også vælte hele læsset ved at fortælle, at det man lige gjorde, gjorde man ikke rigtigt. Og så er det op på hesten igen!
Jeg tror, at der er mange, som er blevet rigtig gode til “selvtillid” – som jo er franskbrød for sjælen (hurtig energi, men der skal ofte tankes, men det er også let at tanke), mens “selvværd” – som jo så er rugbrød til sjælen (går længere på literen), er noget, som den enkelte skal arbejde bevist på hele livet, da vi jo også i udfordrende tider som disse på arbejdspladserne bliver dunket i hovedet med alt det, som vi ikke kan i stedet for, hvad vi faktisk kan.
Og….det leder mig lige videre til det næste….helt væk fra dit emne, at undersøgelser har jo vist, at de virksomheder, som har beholdt deres medarbejdere i krisetider og har fokuseret på at blive bedre ved bl.a. at sende medarbejderne på kursus, produktudvikle, ryste medarbejderne sammen udfra nye kompetencer….de har overlevet krisen uden at skulle fyre. Mens de virksomheder, som kun ser på den økonomiske bundlinie og tænker medarbejdere er en omkostning og ikke et mennesker, som så har fyret i stor stil….det er jo dem, som stadigvæk “jamrer” om, at krisen er hård.
Nåe, det var jo noget helt andet….det kunne der jo også filosoferes over….men det skal jeg nok lige skåne dig for her og nu (smiler).
Ha’ en dejlig weekend, kære Hanne.
Varme hilsner sender Lisbeth
Kære Lisbeth :-)
TAK for endnu et herligt berigende og uddybende svar på mit indlæg.
Dit indlæg bekræfter mig i de tendenser som jeg ser, og det gør mig faktisk rigtig ondt at se så meget kompetence, som forsvinder ind i “skyggerne”. Derfor disse skriv samt kvindenetværket PowerQ her i Tønder :-)
Sjov betragtning du kommer med i forhold til virksomheder, som overlever. Jeg tror det er ledere/ejere der har en god selvfølelse, og som plejer deres medarbejderes selvfølelse. Det at sende på kursus fremfor at fyre signalerer tillid, og DEt gør noget ved selvfølelsen.
Rigtig god weekend også til dig, Kære Lisbeth :-)
Mange varme hilsner
Hanne
God side, denneher at ‘falde’ ind på fordi jeg impulsivt BARE LIGE skulle tjekke hvad det var for e-mails der var tikket ind i min ‘Anerkendende’ mappe. Den tjekker jeg kun sporadisk, men i dag var der altså bid, god selvfølelse og overraskelser til følge ved at læse alle jeres oplæg, historier, motto’er, råd og anekdoter, rub som stub.
Undervejs tænkte jeg på hvor glad jeg er for mit liv og mit job fordi det netop fokuserer på det som virker, på det at hjælpe andre med at finde deres potentiale, styrker og muligheder. For mine budskaber på kursus smitter (som Hanne sagde i sine tips)også meget af inde i mig selv, i det jeg gør, og den jeg er. Det virker og påvirker nemlig i høj grad den vi er. Ovenfor sagde Stine ‘at selvfølelse er en generationsting’. Ja, udsagnet passer på masser af kvinder, men der er lige så mange andre kendte som ukendte der forud for deres tid havde en god selvfølelse. Som de også videregav. Min mor er en af de ukendte der altid har bakket mig op og sagt: ‘Det kan du godt, prøv nu! Så hjælper jeg dig hvis du går i stå’. Min mors holdninger var jo en gave at få med hjemmefra. Hun lærte mig også værdien i at holde mund og høre hvad andre mener. Dén bruger jeg tit, og den giver en god følelse – hver gang!
Og jeg ved jeg har leveret varen videre når min søn fortæller om noget som er op ad bakke: “Ih, du er altid så positiv, Mor”. SÅ griner vi, men indeni bliver jeg glad! Rigtig glad. Tænk at få LOV til at arbejde professionelt som privat med sådan et lækkert emne i hverdagen. For mig ligger en god selvfølelse også i at være afklaret. Så nu er der ikke mere plads. Godt nytår!
Kære Birthe :-)
TAK for et berigende indlæg om selvfølelse.
Det er fantastisk at arbejde med selvfølelse og selvudvikling i det hele taget, og det er jo fantastisk hvad man lærer af sig selv og sin undervisning undervejs :-):-)
Mange varme hilsner og godt nytår til dig også
Hanne